Den Konservative vælgerforening i Esbjerg – I daglig tale Konservative Esbjerg – er de Konservatives lokalforening i Esbjerg Kommune. Foreningen dækker hele kommunen, dvs. de tidligere Esbjerg, Bramming og Ribe kommuner.
Vælgerforeningen fungerer som samlingssted for konservative vælgere. Formålet med foreningen er at udbrede kendskabet til konservativ politik og holdninger blandt medlemmer og vælgere. Selvfølgelig med det mål at skaffe så mange konservative stemmer som muligt, så vi kan få flest mulige konservative repræsentanter i byrådet, regionsrådet og Folketinget.
Det er vælgerforeningen, der opstiller kandidater til byrådet. Som medlem er du altså med til at vælge, hvilke kandidater der skal stille op på den Konservative liste.
Har du spørgsmål, eller har du som medlem lyst til at deltage aktivt i det politiske eller organisatoriske arbejde, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede eller et af de andre medlemmer af bestyrelsen.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter